Spørgsmål som ’forstyrrer’, er fantastisk gode til at skabe forandring i organisationer. Men hvordan stiller man de rette spørgsmål? Det ser vi på her.

Af direktør Anette Raaby

Hvis du har udfordringer i dit team eller din organisation, kan det sommetider være svært at gennemskue, hvad der ligger bag. Derfor skal du undersøge de underliggende årsager.

Her kan du med fordel se på naturen, hvor alt er i en konstant bevægelsestilstand, ligesom livet. ”Panta rhei” som de antikke grækere sagde: ”Intet forbliver det samme”.

Hvis bevægelse er det mest naturlige, så tager det meget energi at stå stille – og det kender du sikkert godt? Man kan fx føle sig udkørt, hvis et team ikke lykkes i forhold til den mængde energi, der er brugt. Alt er fastlåst – og alle føler sig trætte.

Stil forstyrrende spørgsmål

Hvis en udfordring dukker op gang på gang,
skal du ikke fortsætte med at gøre, som du plejer.
Du er i stedet nødt til at finde ud af, hvor og hvordan det naturlige flow er blokeret.

Det kan du gøre ved at stille forstyrrende spørgsmål som fx:

  • For hvem eller hvad er denne situation en god løsning?
  • Hvad er prisen for forandring – og hvem betaler prisen?
  • Hvad er ikke blevet sagt?
  • Hvad bliver ved med at få forrang? Og på bekostning af hvad?
  • Hvilken position ser du fra, når du siger dette?

At stille spørgsmål der virkelig gør en forskel er en kunst, som du relativt nemt kan lære. Det er spørgsmål der flytter.

I Kongruens ved vi, at det skaber forandring og udvikling, når ledere og medarbejderes vanetænkning udfordres.

Derfor går vi højt op i at stille uventede spørgsmål. Tilgangen til disse spørgsmål er altid systemisk.

En grundantagelse i den systemiske tænkning er, at alle mennesker er en del af noget større; et system. Vores muligheder og begrænsninger defineres af dette system.

Når man skal løse udfordringer ud fra en systemisk tænkning, gælder det om at se det mønster, som den enkelte udfordring er en del af. Det handler om at zoome ud, så man kan se alt i en større sammenhæng – og dermed finde nye løsninger, som man ellers ikke ville have opdaget.

Ved at stille de rigtige spørgsmål, kan man effektivt afdække mønstre og skjulte dynamikker, der skaber konflikter og udfordringer. Når dynamikkerne er blevet synlige, er de meget lettere at forholde sig til – og gøre noget ved.

Spørgsmål der flytter dig og dine medmennesker

Hvis du har udfordringer, som virker fastlåste, vil vi anbefale dig at lære, hvordan du kan anvende systemisk forståelse til at stille gode spørgsmål, som løsner op.

Det hollandske koncept ’Spørgsmål der flytter’ er rigtig godt til at igangsætte processer, hvor du lærer at zoome ud, afdække årsager og komme fri af gamle fastlåste mønstre.

Konceptet består af individuel undervisning samt en fagbog med tilhørende spørgsmålskort, der er designet til at udfordre. Kortene hjælper med at stille spørgsmål, der kan sætte gang i en udviklingsproces.

Gratis – få første kapitel af fagbogen

Du kan læse første kapitel af fagbogen Spørgsmål der flytter ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Læs mere her om ’Spørgsmål der flytter’

Lær at stille ‘Spørgsmål der flytter’

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv månedligt opdateret på nye spændende arrangementer, nyheder om systemisk ledelses- og organisationsudvikling og information om relevante emner.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du tilsendt første kapitel af bogen Spørgsmål der Flytter med. Samtidig modtager du ”Sådan siger du pænt farvel” - en guide til afskedigelse i krisetider.

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!