Kender du denne problemstilling? Eller har du én, der ligner?

Flemming er chef i en dansk virksomhed. Han leder to afdelinger, som har svært ved at samarbejde. Han har allerede taget mange initiativer til forbedringer – uden held. Han har lavet analyser, været inddragende og fx udarbejdet fælles spilleregler. Men det er som om samarbejdet forbliver vanskeligt uanset, hvad Flemming prøver. ”Det er som om, det sidder i murstenene”, tænker han og overvejer sit næste træk.

Når vi arbejder analytisk, stiller vi mange uddybende spørgsmål, går i detaljer, samler viden og data for at kunne lave en præcis analyse. Den metode har afdækket og hjælpsomt løst mange problemstillinger. Nogle gange er det bare som om, der mangler noget. Vi får ikke rigtig løst problemet, som bliver ved med at vende tilbage.

Mere af det samme er ikke altid løsningen på de udfordringer, der opstår i en organisation eller et arbejdsfællesskab. Når velkendte proces- eller ledelsesværktøjer ikke længere er tilstrækkelige til at initiere bæredygtig forandring, inviteres vi til at gå anderledes til værks. Når udfordringer gentagne gange dukker op i forskellig udklædning, er det fordi den reelle årsag ikke er fundet. Den samme tankegang er måske ikke længere løsningen.

Hvad kan du gøre?

Flemming kender lidt til at arbejde med systemiske metoder. I forsøget på at gøre noget andet end det allerede prøvede, kontakter han Kongruens for at få hjælp.

Organisationer er levende organismer, bestående af relationer og bevægelsesmønstre med egne normer, værdier og formål. Ligesom i vores oprindelige familiesystemer er der også i organisationer en indre mening og orden. Bliver denne indre orden forstyrret, kan der opstå konflikter, stress, ubalancer og manglende trivsel.

Ud fra en systemisk tilgang sætter vi i Kongruens fokus på i hvilken sammenhæng problemstillingerne opstår, og hvilke symptomer og dynamikker, der aktiveres som følge heraf. Formålet er at få fat i årsagen, fremfor at symptombehandle.

Spørgsmålet, hvad det i virkeligheden kan handle om, pirrer lysten til at arbejde anderledes med opgaven. Flemming sidder eftertænksomt tilbage efter mødet. ”Måske er det dårlige samarbejde udtryk for en anden problemstilling.”

Når vi arbejder systemisk, zoomer vi ud og bruger en helt anden logik, end den analytiske, som vi er meget veltrænede i at bruge. Vi spørger hvad er dette et symptom på, og hvordan blev symptomet skabt? Vi afdækker nye forbindelser og sammenhænge og ser på bevægelserne i stedet for det konkrete problem. Vi forlader ideen om at finde en løsning eller at opnå et dybt kendskab til den aktuelle problemstilling. Vi er optagede af at bringe ny bevægelse ind i systemet, være nysgerrige på alt det som ligger udenom, ovenover, rundt om, og som ikke bliver nævnt. Formålet er grundlæggende at skabe plads til at ressourcer og potentialer kan forløse sig – til glæde for både organisation, team og individet.

Flemming inviterer lederne af de to afdelinger til dialog. På spørgsmålet om, hvornår det dårlige samarbejde startede, svarer den ene afdelingsleder: ”Det var ved organisationsændringerne for 10 år siden, hvor vi blev splittet op i to afdelinger og ikke længere havde fælles succeskriterier. De fælles, sociale traditioner blev aflyst. Mangeårige kollega-relationer stoppede, da afdelingerne fik hver sin adresse.”
På mødet kommer der mange perspektiver frem, hvad vanskelighederne i det aktuelle samarbejde også kan handle om.

I organisationer er der brug for både det analytiske og det systemiske perspektiv. Med en række tilbagevendende problemstillinger kan det være meget hjælpsomt at forlade det analytiske og løsningsorienterede, zoome ud og være mere undersøgende rundt om problemet, for derefter at lave handlingsplanen.

Når du zoomer ud og er undersøgende, skaber det ikke nødvendigvis direkte handling. Men det er de nye trædesten til at se andre muligheder, og dermed gøre noget andet og mere hjælpsomt.

God fornøjelse med at zoome ud!

Læs mere om om Basismodulet i organisationsopstiller uddannelsen og Udvidet modul her på hjemmesiden.