Kriseledelse kan ende rigtig godt
Af direktør Anette Raaby, Kongruens
Undgå panik. God kriseledelse handler om at se sig tilbage. For vi kan lære meget af fortiden, når vi skaber den gode fremtid.
Runden rundt i ledernetværket en tidlig morgenstund. Alle møder ind, glade for at se hinanden. Vi nyder efterårets farver, hælder varm kaffe op i koppen, og sætter tænderne i en god hjemmebagt bolle.
Det lyder hyggeligt, og det er det, lige indtil vi hører de grumme historier om tendenser i samfundet netop nu. Virksomheder som går konkurs. Ledere, der står på randen til noget hidtil uset eller ukendt. NGO-organisationer og foreninger som får skåret gevaldigt i finansieringen. Familier, der må sælge drømmehuset pga. inflation, og en trist række afskedigelser.
Dertil kommer bekymringer om klimaet, sabotage, energi-forsyningssikkerhed og ikke mindst krigen i Europa.
Det er den virkelighed, mange står i lige nu. Der er krisetilstand i samfundet.
Krisen kan være afsæt for noget bedre
Jeg oplever for tiden, at mange ledere er i alarmberedskab – og det er fuldt forståeligt. Kamp/flugt-mekanismer aktiveres. Nogle stivner; andre går i krig.
Det er især farligt at holde sig for øjnene og lade som ingenting. Hvis man ikke handler proaktivt, kan meget pludselig være forpasset. Fx kan en personalestab, som tilrettes for sent, få store konsekvenser.
Desværre ser jeg en tendens til, at nogle virksomheder gentagne gange handlingslammes, og gennemgår krise efter krise. De glemmer at høste af det, der tidligere er sket.
Når vi skal redde virksomheden, er det vigtigt at forstå, at den ikke er en isoleret ø. Vi står ikke alene med krisen. Selv den mindste virksomhed er en del af et kæmpe system. Verden er forbundet, og derfor rammes vi alle af de voldsomme storme, der blæser ind over os i disse år.
Men vi må ikke stivne af frygt. I stedet skal vi se os om efter sprækkerne. Kriseledelse handler om at se de muligheder, som altid er der. For krisen kan være afsæt til noget nyt og bedre.
Brug jeres erfaringer klogt
På en måde er vi heldige i disse år. Mange af os har stadig finanskrisen i frisk erindring, og nu også en pandemi, europæisk krig og en buldrende energikrise. Alt sammen erfaringer, som vi kan bygge videre på.
Ordet krise stammer fra det græske ”krisis”, som betyder: afgørende forandring, pludselig ændring eller skæbnesvanger forstyrrelse.
Både hos os selv i Kongruens, og hos vores kunder, har vi erfaringer med forandringer og forstyrrelser, der kan tage pusten fra os for en stund.
Men sidenhen viser det sig tit at være præcis det, der skulle til for, at vi kunne flytte os – enten med vores virksomhed, vores relationer eller os selv.
Med dyb respekt for alle de mange mennesker, der på den ene eller anden måde er berørt af krise, har vi god erfaring med at løfte blikket og zoome ud.
Derfor vil jeg opfordre bestyrelser og ledelser til at se jer tilbage, når I nu skal bedrive kriseledelse:
-
-
- Hvad skete der sidst?
- Hvordan reagerede I – og hvordan blev resultatet?
- Stivnede I og gik i stå?
- Udviklede I på livet løs?
- Holdt I hovedet koldt og traf banebrydende beslutninger?
-
Brug tid på at dvæle ved fortiden. Gå så langt tilbage i jeres historie som muligt og træk erfaringerne fra skiftende kriser frem:
-
-
- Hvad gjorde I?
- Hvad gjorde I ikke?
- Hvornår var I stærke?
- Hvornår svigtede I?
-
Samtidig bør I se på kompetencer.
At lede og drive en virksomhed i opgangstider er én ting. At udvikle i svære tider kræver andre færdigheder.
Kig derfor hele vejen rundt:
-
-
- Måske skal I ændre jeres rapporteringer?
- Øge fokus på risikostyring?
- Bedre likviditetsstyring med deraf følgende agilitet?
- Har I det rette fokus på KPI/KBI?
- Bør I involvere medarbejderne på nye måder?
-
Har I bestyrelseskompetencer, som kan bidrage til, at virksomheden kommer godt igennem den kommende tid – eller er det tid til udskiftning?
Tavshed går ikke
Mange medarbejdere fortæller i denne tid, at de ikke hører fra ledelsen. At den er stille. Det er et problem. Det er vigtigt, at I melder ud – også når I ikke ved, hvad der skal ske.
Kriseledelse er også at være transparent. Forklaringer giver tryghed, selv om I måske kun kan sige, at I ikke har svarene endnu – men at der arbejdes intenst på at finde dem. Hvis I ikke siger noget, svigter I medarbejderne, som kan føle sig usikre.
Kommunikation og dialog er samtidig gode værktøjer til at forhindre handlingslammelse. For en god snak om nye roller, nedbrydelse af hierarkier og muligheden for at løfte i flok er berigende for sammenholdet – og kan føre til nye og kreative forslag. Nøgler til krisens løsning kan findes helt uventede steder i organisationen.
Mennesker går ikke mentalt i stykker
Det er hårdt, når krisen raser, fortiden prikker på skulderen og fremtidsbekymringer spolerer nattesøvnen.
Men selv om det kan føles sådan, så kan mennesker ikke mentalt gå i stykker. ”Hjertehjernen” er et udtryk, der bruges i neurokardiologi; et forskningsområde der undersøger menneskets komplekse, selvorganiserende system, hvor hjerte og hjerne arbejder sammen på godt og ondt. Det er en indre intelligens, der hjælper os med at klare os igennem voldsomme udfordringer.
Det skal vi huske, når vi presses; Vores ”hjertehjerner” sikrer, at vi overvinder krisen.
Skal vi hjælpe dig med kriseledelse
I Kongruens har vi mange års erfaring med at hjælpe organisationer med at håndtere kriser.
Vi forener dyb kommerciel viden med systemiske værktøjer for at ’forstyrre’ ledere og medarbejderes vanetænkning.
Vi hjælper vores kunder med at gøre det rigtige – frem for mere af det, de plejer. Derfor udfordrer vi jer. Vi tør stille de nødvendige spørgsmål, som flytter vores kunder mod bedre og bæredygtige løsninger for mennesker og organisationer.
Kontakt os her, hvis vi skal tage en uformel drøftelse om jeres udfordringer.
Vil du lære at sige ordentligt farvel?
Pandemi, energikrise og andre storme raser over det danske arbejdsmarked. Det kan føre til, at du må afskedige kompetente og loyale medarbejdere.
Det er forsvarlig ledelse at træffe svære beslutninger.