Af direktør Anette Raaby, Kongruens
Fra stress til trivsel – hør Mariannes historie
Efter tre måneders sygemelding med stress, blev Marianne henvist til samtaler hos Kongruens via sit jobcenter. På det tidspunkt regnede hun ikke med at skulle tilbage igen til sin arbejdsplads gennem fem år.
”Jeg havde talt med min fagforening om, at jeg nok ikke skulle tilbage. Jeg fik en god hjælp af dem. Det var flinke rådgivere, der tog mig alvorligt,” fortæller Marianne, som imidlertid oplevede, at Kongruens havde en helt anden tilgang:
”Anette Raaby fra Kongruens udfordrede min egen konklusion om, at det var nødvendigt at stoppe på arbejdet. Hun tegnede en planche, hvor vi fik skilt tingene ad. Den viste, hvad der var sket og hvad det var for en arbejdsplads. Vi kiggede på, hvordan jeg er; både privat og på jobbet. Jeg fik hjælp til at klarlægge mine værdier og erkende, hvad der er vigtigt på en arbejdsplads og i mit liv,” fortæller Marianne, som pludselig kunne se, at hun havde været underansvarlig overfor sig selv og overansvarlig på jobbet i en grad, så hun gik ned med stress.
Plan for tilbagekomst
”Det gik op for mig, at jeg havde knudret alting sammen. Jeg tror, det er en klassiker, at det hele brænder sammen og man mister overblikket, når man bliver stresset. Anette Raaby gav mig mod på, at jeg skulle nok klare mig. Vi skulle bare finde ud af hvordan,” siger Marianne, som blev udfordret til at lægge sine følelser til side.
”Hun brugte et billede med et skakspil, og fik mig til at forstå, at nu skulle jeg spille klogt, frem for at slå mig selv hjem ved at sige mit job op.”
Marianne blev motiveret til at lægge en plan, som hun kunne fremlægge for sin chef. Helt konkret handlede den om at starte på deltid og trappe op til fuld tid – og samtidig ændre på arbejdsopgaverne:
”Jeg fik min selvtillid tilbage, så jeg kunne byde ind med det, jeg gerne ville arbejde med.”
Inden mødet med chefen vekslede Marianne mellem nervøsitet og sin tilbagevundne tro på egne kompetencer. Hun overvejede at aflyse, men i en telefonsamtale var Anette Raaby både nænsom og professionelt insisterende. Marianne måtte ikke give op.
”Da jeg havde præsenteret og drøftet tilbagekomstplanen, sagde min chef, at det var en aftale. Jeg fik lov til at starte trinvist op, og fremover få flere af de opgaver, jeg brænder mest for. Min arbejdsplads fandt nogle andre til at løse noget af det, som jeg havde det svært med. Det var meget mere uproblematisk, end jeg havde forestillet mig.”
Marianne var sygemeldt i tre måneder, inden hun blev henvist til Kongruens. Derfra gik det stærkt. Efter den første samtale arbejdede hun selv med at forberede et oplæg om tilbagekomst. Inden mødet med chefen, havde hun en telefonisk samtale med Anette Raaby, og efter mødet en tredje og afsluttende samtale.
”Det tog en drejning, som jeg slet ikke havde forventet. Få uger før havde jeg drøftet opsigelse med fagforeningen, og nu var jeg på vej tilbage på jobbet. Det var lige Anette, jeg havde brug for, fordi hun lærte mig at være ansvarlig overfor mig selv,” siger Marianne og tilføjer, at hun ville ønske, at møderne havde fundet sted tidligere.
”Selvfølgelig skal man lige have tid til at komme til sig selv, men det var så hjælpsomt, at jeg fik vendt mit syn på stress. Jeg var så nervøs for at gå til min chef, men nu er jeg taknemmelig for, at jeg gjorde det. Anette Raaby insisterede på, at jeg gennemførte, fordi hun er så erfaren, at hun kunne se, hvad jeg kunne klare. Hun er et utroligt imødekommende og nærværende menneske, som skubbede mig på en venlig måde. Jeg fik tillid til hende, så jeg turde at gå med på hendes forslag.”
Mod til selv at tage føringen
Allerede efter første samtale med Kongruens følte Marianne sig bedre tilpas. Nervesystemet faldt på plads – og det samme gjorde samtalen med chefen. Nu er hun godt tilbage på sin gamle arbejdsplads, og stressen har forladt hende. Hun er optimistisk, og har mod på fremtiden.
”Hos fagforeningen var de utrolig flinke, men de tog mine ord for gode varer på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde overblik. Anette Raaby havde et bredere perspektiv, fordi hun kiggede på både mig og arbejdspladsen. Jeg havde forestillet mig, at stress-samtaler handlede om vejrtrækningsøvelser. I stedet lærte jeg at tage ansvar for mit arbejdsliv.
—
Den interviewede ønsker ikke sit rigtige navn frem, fordi hun er tilbage på sit gamle arbejde. Marianne er derfor et dæknavn.
Artiklen er et eksempel på, hvordan sygemeldte med stress, angst og depression kan flytte sig meget med blot tre samtaler.