For nogen kan de første dage efter ferien, være svære at komme igennem

- Kom godt tilbage på arbejde efter ferien

Uanset om du er gået på sommerferie eller ej, bør det være med glæde og ro i maven. Der venter forhåbentligt uger med mulighed for at fordybe sig i andre ting.

For nogle kan det være svært at gå på ferie – og for andre kan de første dage efter ferien være vanskelige. De første dage kan være fyldt med træthed og manglende overblik. Der er flere ting, du selv kan gøre, for at gøre overgangen mellem hverdag og ferie mere glidende. Vi kommer med tips, til hvordan du kommer godt tilbage på arbejde efter ferien.

  1. Tøm hovedet! 

Ved at skrive dine kommende opgaver ned giver du dig selv lov til at “glemme dem” – i hvert fald indtil at du vender tilbage til arbejde. 

  1. Prioritér!

Nu har du skrevet dine opgaver ned. Måske er listen lang – men uanset, så er det en god idé at prioritere dem. Hvad haster, hvad haster ikke? Hvad er vigtigst, og hvad kan du med fordel vente med at kaste dig over? Ved at prioritere dine opgaver allerede nu, kan du efter ferien hurtigt danne dig et godt overblik. 

Er din prioriteringsliste ovenover lavet med din hjerne? Det er vigtigt at kunne! Prøv nu at lave en liste med hjertet. Hvad vil du gerne have mere af, og hvad vil du gerne have mindre af, når du vender tilbage på arbejde efter ferien? 

  1. Hold ferie, når du holder ferie 

Er du god til at holde ferie, når du holder ferie? Eller er du en af dem, der liiiige skal tjekke mails et par gange om ugen? Du kan give dig selv et forspring ved at forventningsafstemme med dine kollegaer og ledelse, om de må kontakte dig – og i så fald, hvordan og på hvilke præmisser. Lav desuden et autosvar på din mail, så dine kontakter ved at du ikke er tilgængelig.

  1. Planlæg, planlæg, planlæg!

Det første halvår af 2021 er gået. Det har været nogle anderledes måneder, og nogle mennesker kan have svært ved at sætte en finger på, hvad tiden er gået med. Måske har Covid-19 medført, at de naturlige store mærkedage ikke er blevet afholdt, helt som de plejer? Uanset – så venter det sidste halvår af 2021. Skab dig allerede nu et overblik over, hvad der skal ske resten af året – velvidende, at planer ikke altid holder. Men er gode til at skabe overblik. 

 

 

Til refleksion …

Vi løser mange opgaver inden for plejesektoren, og møder en del langtidsholdbare ældre mennesker.
At være langtidsholdbar er ikke nødvendigvis det samme som at være langtidsfrisk.

Hvilke tanker gør du dig om langtidsholdbar vs. langtidsfrisk?

Har du spørgsmål eller kommentarer?

15 + 15 =