J-17 står for Jylland 2017, og betegner det hold mennesker, der siden august 2017 har fulgt uddannelsen i Systemisk organisationsopstilling. 10. april 2018 satte gruppen og jeg et vigtigt punktum; holdet har gennemført 18 dages undervisning og jeg kunne med stolthed uddele certifikater til alle.
Vi åbnede samtidig en sprække til en fortsættelse, ingen af os kender slutningen på. Kongruens inviterer de færdige opstillere ind i sit netværk.
Jimmy Schiøth og Monique Hartmann var med som assistenter på uddannelsen på J17. Kristine Overgaard og Annemette Lahrmann vil være med som assistenter på J-18, der starter til august. Sikke en gave at have så dygtige assistenter med på sidelinien. Nedenfor fortæller Kristine og Annemette lidt om, hvad de har fået med fra uddannelsen.
Kristine Overgaard
Jordemoder og supervisor Kristine Overgaard har gennemført den 18 dage lange uddannelse i Systemisk Organisationsopstilling og vil fungere som assistent og selvfølgelig deltager på det nye hold, der starter uddannelse d. 28. august 2018.
Annemette Lahrmann
Organisationskonsulent og coach Annemette Lahrmann blev færdig med Grunduddannelsen i Organisationsopstilling i april, og deltager som assistent på det nye hold J18 – Jylland 2018 – der starter på Himmelbjerggården til august.
Gratis introduktion til uddannelsen
D. 17. og d. 23. maj byder jeg på en gratis introduktion til uddannelsen i systemisk organisationsopstilling, for dig der har spørgsmål eller er blevet nysgerrig på selv at få føling med en opstilling. Jeg holder løbende workshops af en halv dags varighed som ligeledes er en smagsprøve på organisationsopstilling.