Extended DISC – personlighedstest
DISC personlighedstest til organisationer :
Rekruttering, teams og enkeltindivider
Extended DISC er en personlighedstest med fokus på områder som adfærd, kommunikationsstil og motivation. Det er et meget brugt redskab ved rekruttering og når teams skal blive bedre til at kommunikere, samarbejde og træffe beslutninger.
Hos Kongruens er vi certificeret i flere forskellige adfærdsprofiler, men det er Extended DISC-analyse, som vi oftest bruger. Ud fra vores mange års erfaring med organisationsudvikling ved vi, at analysen går mere i dybden end flere tilsvarende analyser.
Vores systemiske tilgang bruges naturligvis også, når vi laver personlighedstest. For en DISC-test kan ikke stå alene. I en organisation er den enkelte leder eller medarbejder ikke en øde ø. Derfor ser vi ikke kun på det enkelte menneske; hele systemet omkring personen er relevant at inkludere.
DISC personlighedstest er integreret i flere af ydelserne hos Kongruens. Her på siden kan du læse, hvordan vi bruger værktøjet relateret til rekruttering, individuelle forløb og team-udvikling.
Hvad er en DISC personlighedstest?
Extended DISC hjælper mennesker i organisationer med at forstå sig selv og hinanden. Personanalysen giver indsigt i, hvordan man hver især reagerer og kommunikerer.
En DISC personlighedstest hjælper organisationer med at forstærke ledelse, talentudvikling og samarbejde. Desuden er det et ideelt værktøj til rekruttering.
Resultatet af en DISC personlighedstest kommunikeres ved hjælp af fire farver, der hver især symboliserer en adfærdsstil. Farverne skaber et fælles sprog, som kan styrke og udvikle dit og dine kollegers daglige samarbejde.
Testen kan bruges til at:
- optimere kvaliteten af kommunikation mellem ledere, medarbejdere og kolleger
- identificere styrker og udviklingszoner for ledere, medarbejdere og teams
- forbedre den enkeltes trivsel
- styrke samarbejdet i teams
- forstå egen og kollegers adfærd og intentioner
Det er vigtigt at forstå, at:
- ingen af de fire farver / adfærdsstile er bedre end andre
- adfærdsstilene har hver sine styrker og udfordringer
- en DISC personlighedstest kan afkode, hvordan man har tendens til at reagere. Dette er dog ikke udtryk for, hvor godt eller skidt man klarer sig
- de fleste mennesker har 2-3 adfærdsstile, som dominerer
Sådan bruges en
DISC personlighedstest
Hos Kongruens bruger vi DISC personlighedstest (også kalder DISC-analyser) i flere forskellige sammenhænge. Blandt andet ved rekruttering, individuelle trivselssamtaler og udvikling af organisationer og teams, for at:
- afdække, om en ansøger og en arbejdsplads er et godt match
- hjælpe teams, så de kan kende og bruge egne og hinandens
- styrke fællesskab og trivsel, så man ikke længere irriteres og frustreres over hinanden, men i stedet forstår og værdsætter forskelligheder
- afkode, hvad der sker i en gruppe og italesætte det svære; herunder have fokus på det, som man ikke plejer at sætte ord på i hverdagen.
Proces
En DISC personlighedstest foregår online. Testdeltageren udfylder den på egen hånd, hvorefter vi hos Kongruens analyserer svarene.
Herefter afhænger processen af, om der er tale om rekruttering, individuelt trivselsforløb eller team-samarbejde. Enkeltpersoner tager vi en individuel samtale med.
Team-forløb foregår som en blanding af individuel feedback og en fælles dag for hele teamet. Her afvikler vi et program, som er en blanding af leg og teori, der tager afsæt i praksis fra teamets hverdag.
Priser
Individuel forløb: 2.500 kr. excl. moms
Teamanalyse: 2.500 kr. excl. moms
Priserne dækker test, analyse og personlig tilbagemelding af en times varighed samt en tilbagemelding til ledelsen.
Må vi teste jer?
Konsulenthuset Kongruens tilbyder HR-Business og kompetenceudvikling – fx rekruttering, coaching og udvikling af teams. Vi skaber markante resultater ved at kombinere forretningsforståelse med systemisk tænkning.
Med mange års erfaring i at styrke og understøtte det gode arbejdsliv, bidrager vi til at skabe forandring. Vi hjælper dig og din organisation med at se og ændre de udfordringer, der står i vejen for, at I kan udleve jeres potentiale – både individuelt og som team.
Nøglen er vores systemiske tilgang, som sikrer, at vi kommer hele vejen rundt om udfordringerne i den enkelte organisation.
Vi har mange års erfaring med Extended DISC, og ser det som et vigtigt værktøj, når vi bidrager til vækst, balance og vedvarende trivsel hos danske og internationale virksomheder.
Anette Raaby, Direktør