Der skal være orden i penalhuset, når man som bestyrelse tager ansvaret for udviklingen i danske virksomheder. I disse år sker der noget, som betyder, at blyanterne bør være mere spidse og farverige end tidligere. I en kompleks verden skal der sættes vidt forskellige kompetencer i spil for at skabe langtidsholdbare resultater.
Når man skal løse udfordringer ud fra en systemisk tænkning, gælder det om at se det mønster, som den enkelte udfordring er en del af. Det handler om at zoome ud, så man kan se alt i en større sammenhæng – og dermed finde nye løsninger, som man ellers ikke ville have opdaget.
”Vi fik et større kendskab til os selv og vores egne mønstre – også i relation til kollegagruppen. Anette Raaby fra Kongruens er rigtig god til at italesætte, hvad der er på spil for den enkelte. Vi har lært at forstå, at der ikke er noget rigtigt eller forkert. Vi er bare forskellige som mennesker, og har lært at se individerne i teamet i et nyt lys.”
”Tidligere generationer troede på, at de fik det bedre end forældrene. For første gang ser vi tegn på en håbløshed; en manglende tro på, at tingene vil blive bedre,” siger lektor, ph.d. Michael Nørager fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus Universitet. Kongruens har talt med ham som en del af vores serie om resonans, inspireret af den tyske sociolog og politolog Hartmut Rosa.
“Jeg havde talt med min fagforening om, at jeg nok ikke skulle tilbage. Jeg fik god hjælp af dem. Det var flinke rådgivere, der tog mig alvorligt,” fortæller Marianne, som imidlertid oplevede, at Kongruens havde en helt anden tilgang. Anette Raaby fra Kongruens udfordrede konklusionen om, at det var nødvendigt at stoppe.