Udfordringer med stress?

Kongruens | HR Business

Stress

Desværre er overpres, mistrivsel, stress og udbrændthed nærmest blevet folkesygdomme.

Det er sjældent et individuelt problem, når svære udfordringer pibler frem på en arbejdsplads. Ofte bunder de i en kombination af arbejdsrelaterede og private udfordringer.

Hvis vi udelukkende ser problemerne som individuelle, kommer vi nemt til at symptombehandle eller quick fixe frem for at identificere den reelle årsag. Symptomet forsvinder, men det gør årsagen ikke. Konsekvensen kan være, at problemet vokser eller gentager sig selv.

I Kongruens har vi i en årrække afviklet forløb for stressramte for både danske kommuner og virksomheder. Vi har bevidst arbejdet med korte, intensive forløb. Fx har vi gennemført samtaleforløb for 288 stressramte, som blev tilbudt tre samtaler.

De tre samtaler foregik ud fra vores systemiske metode, og gav klare og opløftende resultater: 70% var fuldtidssygemeldte og 7% var deltidssygemeldte inden opstart. Efter tre måneder var 70% af deltagerne raskmeldte.

Vores forløb er med andre ord fokuserede og gør en mærkbar forskel – både for den stressramte og for arbejdspladsen.

Pas ekstra godt på ledere i krisetider

Vi ser situationen oppe fra

Tit viser det sig, at en sygemelding har været længe undervejs – og at den er et symptom på grundlæggende ubalancer i organisationen, privatlivet eller begge steder. Samarbejdsudfordringer, utydelige rammer eller tvivl om opgaveløsning kan over tid eskalere og blive for uoverskueligt for den enkelte.

Vores erfaringer har vist, at medarbejdere i disse år kan navigere i høj kompleksitet. Ofte kan hverken den enkelte, lederen, organisationen eller systemet få øje på den grundlæggende årsag til stress.

Vi kan se en tendens til, at man har mere fokus på individet end på teamet og organisationen som helhed.

Vi leder efter årsagen til stress

og finder den

I et samarbejde med Kongruens vil I derfor opleve, at vi meget konkret spørger ind til, hvor eller hvornår den udløsende faktor startede. Vi leder efter den årsag, som ofte viser sig at have udløst en række andre sideeffekter. En nært forestående eller en reel stress-sygemelding er som regel blot et symptom på grundlæggende problemer – som skal løses.

Vores metode er systemisk. Det betyder, at intet kan forstås isoleret. De tanker og holdninger, som opstår på en arbejdsplads, er en del af et større kredsløb.

En afdeling er fx en del af den samlede virksomheds system. Derfor er stress et fælles anliggende, som ikke kan isoleres til den eller de medarbejdere, der tilfældigvis bukker under.

Vores mål er derfor at finde de bagvedliggende årsager, som har ført til stress.   Gennem samtaler afdækker vi i fællesskab, hvad udfordringerne i virkeligheden kan handle om.

Vi stiller jer spørgsmål, så de involverede kan se tingene i et nyt perspektiv; Virksomheden, jobbet, opgaverne, kollegerne. Det giver nye og andre indsigter, der kan frigøre energi og ressourcer. I kommer til at se hinanden og jeres udfordringer med andre øjne, end I plejer. Dermed kan hver enkelt leder og medarbejder bedre afstemme sine egne forventninger – og forstå de andres.

Når de bagvedliggende årsager til problemerne er foldet ud, hjælper vi jer med at lave en plan, så I undgår, at stress igen kommer til at fylde hos jer.

Mistrivsel,  pres og stress?

Stress kender ikke forskel på høj og lav: Alle kan blive ramt. Måske er du selv ved at vælte, eller du har allerede mistet overblikket?

Det kan være, at du leder en virksomhed, en afdeling eller et team, hvor stress har påvirket én eller flere. Arbejdsglæde, motivation og resultater er derfor under pres.

Både den store organisation på flere hundrede medarbejdere, og det lille team på få personer, kan blive udfordret af overpres og trivselsproblematikker. Det rammer individuelt, i teams, blandt kolleger, hos pårørende og i hele organisationen. Konsekvenserne kan være store, både internt og eksternt, når trivsel og mental sundhed ikke tages alvorligt.

Dyrt på alle bundlinjer

En stresset medarbejder er ekstra ressourcekrævende. Både hvad angår økonomi, motivation og samarbejde. For ikke at tale om de personlige omkostninger samt effekten på kunder, kolleger, familie og venner.

Derfor er det vigtigt, at I tager situationen seriøst, og skaber varige løsninger. Vores erfaringer viser gang på gang, at en indsats målrettet det enkelte individ ikke giver varige løsninger.

Udfordringerne skal tages op ved roden – én gang for alle.

Ellers vil spildtid, samarbejdsproblemer og sygemeldinger blive ved med at vende tilbage.

Målrettede forløb

I Kongruens er vi stolte af, at vi har hjulpet mange hundrede personer med at få trivsel og arbejdsglæde tilbage. Vores målrettede forløb viser konkrete og målbare resultater, fordi vi afsøger problemerne gennem samtaler med de involverede. Vi symptombehandler ikke med fx mindfulness eller gode råd til at stresse ned. Disse metoder kan være rigtig gode at anvende, men vores holdning er, at det batter mere at tage fat om nældens rod med fokuserede samtaler.

Vores systemiske tilgang betyder, at deltagerne meget hurtigt kan se en helhed, som ikke tidligere har været tydelig. Dermed kan de handle på nye og mere hensigtsmæssige måder. Vil du vide mere om hvordan vi arbejder? Tryk her og læs om et skræddersyet forløb for Marianne.

 

Må vi hjælpe jer?

Med mere end 20 års erfaring i at styrke og understøtte det gode arbejdsliv, bidrager Kongruens til at skabe forandring. Vi hjælper dig og din organisation med at se og ændre de udfordringer, der står i vejen for, at I kan udleve jeres potentiale – både individuelt og som team.

Nøglen er vores systemiske tilgang, som vi kombinerer med coaching, konfliktmægling, teambuilding og brug af personprofiler. På den måde sikrer vi at komme hele vejen rundt omkring udfordringerne i den enkelte organisation.

Vi samarbejder med anerkendte konsulenter og konfliktmæglere, når vi løser opgaver i større organisationer. Derfor kan jeg med sikkerhed love dig, at du og dine kolleger er i gode hænder hos os.

Anette Raaby, Direktør

Tre samtaler var nok

”Allerede efter første samtale med Kongruens følte Marianne sig bedre tilpas. Nervesystemet faldt på plads – og det samme gjorde samtalen med chefen. Nu er hun godt tilbage på sin gamle arbejdsplads, og stressen har forladt hende. Hun er optimistisk, og har mod på fremtiden.

”Hos fagforeningen var de utrolig flinke, men de tog mine ord for gode varer på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde overblik. Anette Raaby havde et bredere perspektiv, fordi hun kiggede på både mig og arbejdspladsen. Jeg havde forestillet mig, at stress-samtaler handlede om vejrtrækningsøvelser. I stedet lærte jeg at tage ansvar for mit arbejdsliv.” ”

 

Uddrag af case om Marianne, som fik tre samtaler af én times varighed. Det var nok til, at Marianne kom fri af sin stress-sygemelding og vendte tilbage til jobbet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv månedligt opdateret på nye spændende arrangementer, nyheder om systemisk ledelses- og organisationsudvikling og information om relevante emner.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du tilsendt første kapitel af bogen Spørgsmål der Flytter med. Samtidig modtager du ”Sådan siger du pænt farvel” - en guide til afskedigelse i krisetider.

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!