Over 35.000 danskere er hver dag sygemeldt med stress

- Husker du at passe på dig selv?
Læs hele nyhedsbrevet

Hver dag er der over 35.000 sygemeldte på grund af stress i Danmark.
Hver eneste dag. 

Husker du at have dig selv med gennem dagligdagens gøremål?
Husker du at mærke din krop og lytte til din vejrtrækning?

Selvom det lyder banalt, så er det nemt at glemme at have sig selv med gennem dagen, hvor deadlines, dagsordener og møder styrer dagens gang.

Stress er ikke altid et spørgsmål om en skæv work-life balance eller, at man har for mange arbejdsopgaver på sit skrivebord. Stress kan også opstå på baggrund af manglen på faglige udfordringer. På engelsk findes begrebet: “boreout“, og her er der tale om en tilstand med lignende stress symptomer: Søvnløshed, utilpashed, rastløshed, hovedpine, svimmelhed, depression, manglende koncentration og svigtende hukommelse. Følelsen af ikke at blive tilstrækkeligt fagligt udfordret kan efterlade en følelse af at være nem at erstatte, samt at man ikke gør dagens gode gerning på arbejdet. Samtidig møder flere, der sygemeldes på grund af ‘boreout’ ikke samme forståelse, som hvis man blev sygemeldt på grund af et overload af opgaver.

 

Boreout

Det optimale stressniveau

Stressreaktioner er i sig selv ikke negative eller farlige. Det er kroppens måde at hjælpe os med at tilpasse os samt håndtere trusler og udfordringer. Det er stressreaktionerne, der gør, at vi er i stand til at flygte, når ”tigeren” puster os i nakken, eller når vi har en deadline, vi skal nå. Kortvarige stresspåvirkninger og stressreaktioner er med andre ord naturlige og uundgåelige for alle mennesker. Det er, når stresspåvirkningen ikke blot er kortvarig, at vi mister vores evne til selvregulering. Psykolog Solveig Wandall, citeret i Zetland, understreger, at: “Stress handler om balancen mellem miljøets belastninger og individets ressourcer. Hvis belastningen er for stor, bliver man stresset.”

Er den stress du udsættes for kontrollerbar, kan den faktisk være med til at aktivere og booste dit immunforsvar. Er stresspåvirkningen derimod langvarig og ikke-kontrollerbar, har det modsatte virkning, og vil i stedet belaste og svække. Der er altså ikke tale om, at ens stressniveau skal ramme 0, men at vi hver især skal ramme vores optimale stressniveau, så den klassiske metafor om hamsterhjulet undgåes.

Men hvad så, når belastningen bliver for høj og ubalancerne i organisationen bliver for mange?

Tre tips til hvordan du kan passe bedst muligt på dine kollegaer

Både som kollega og som leder har du et medansvar og en vigtig rolle, når det gælder om at skabe et arbejdsmiljø med mindre stress. Nok er det en individuel opgave at vurdere det personlige optimale stressniveau, men det er et fælles ansvar at bevare fokus på balancen.

Du skal ikke kun passe på dine kollegaer – du skal også huske at passe på dig selv. Udover at spise varieret, dyrke motion og at prioritere ting, som gør dig glad, er der flere konkrete ting, du kan sætte i spil:

1. Vær et forbillede.

Tag ikke mere på egne skuldre end du kan bære. Du er den, der bedst kan mærke, hvor dit optimale pres- & stressniveau ligger. Som leder – vis gennem dine handlinger, at du husker at prioritere dig selv. Er du mon for ambitiøs på egne og andres vegne? Sæt barren realistisk og inddrag dine kolleger i processen. På den måde er du også med til at hjælpe dine medarbejdere med at finde deres optimale balance.

2. Husk hverdagen.
Det kommer næppe som en overraskelse, at der findes en hverdag ved siden af arbejdet. Med familie og børn, opvask og tøjvask, fritidsinteresser og madlavning. Den del er nem at glemme i farten. Spørg ind til dine kollegaer, og tilbyd at tage en ekstra kop kaffe med fra automaten. Selv de små gestusser kan betyde en verden til forskel for den enkelte. Som leder kan du gøre en forskel ved at anerkende dine medarbejderes situation.

3. Stresspolitik?
Mange arbejdspladser har taget stilling til hvilke retningslinjer, der træder i kraft, hvis en medarbejder sygemeldes med stress. Men har I også overvejet at indtænke forebyggende indsatser? Her kan du som leder inddrage dine medarbejdere i udarbejdelsen af retningslinjer. Forhold jer til konkrete spørgsmål som: “Hvad opfatter vi som god trivsel?”, “Hvordan registrerer vi stresssymptomer ved os selv/hinanden” og “Hvordan udarbejder vi en handleplan for at få den stressramte medarbejder vender tilbage på bedste vis?”

Stress- og trivselsforløb

Kongruens har over mere end de seneste fem år afviklet stress- og trivselsforløb med ledere og medarbejdere i både kommuner og i private virksomheder. Vi har udviklet et effektivt og langtidsholdbart koncept. Der er enorme effektfulde resultater, når vi tager fat i årsagerne til stress fremfor at quickfixe og symptombehandle. Læs mere om vores arbejde med Stress og mental sundhed her.

Stress- og trivselsforløbene er primært individuelt tilrettelagte, og tager udgangspunkt i den enkeltes situation og position på arbejdspladsen. Nogle kommer i et stressforløb på baggrund af et for stort arbejdspres, manglende overblik og opgaveoverbelastning, andre gennem en optrapning på arbejdspladsen efter et sygdomsforløb.

I forløbene arbejdes der med bevidstgørelse og identifikation af stressorer, strukturgrænsesætningressourceopbygningloyaliteter samt grundlæggende værdierbehov og den enkeltes såvel som virksomhedens håndtering af kriser/forandringer. Personerne i de afsluttede forløb har i en tre måneders periode i gennemsnit fået 4,5 samtaler. I konceptet er der indbygget mulighed for trepartssamtaler evt. med nærmeste leder, således at den stressramte internt kan blive støttet i en god tilbagekomst.

Vil du vide mere om vores stress- og trivselsforløb, så kontakt os her

8 + 4 =