Naturvandring i Montenegro

Retræte i maj og september 2018
ProgramTilmelding

Næring til krop og sjæl

Søger du berigende rammer og ro til at fordybe dig?
Står du ved en skillevej, med personlige dilemmaer, indre/ ydre konflikter eller barrierer i din karriere?
Trænger du til et pusterum?

På Naturvandringen i Montenegro er vi i bevægelse og under indflydelse af bjergenes stilhed og storhed. Vi kan se langt, naturen folder sig ud omkring os. Duftene, lydene, sol og regn på huden, grus under sålerne, samtaler over aftensmaden og nye smagsindtryk. En sanselig oplevelse med både nærvær, fællesskab og stilhed venter på dig.
N

Tid til selvrefleksion

Mulighed for personlig udvikling via arbejde med personlige dilemmaer som du selv vælger.
N

Nye vinkler på fastlåste problemer

Retræten har vægt på vandreturene, men vi deler også erfaringer i et trygt og inspirerende forum.
N

Næring i bevægelse

Vi bruger bl.a. systemisk opstilling og har tid og plads også til individuelle samtaler.

Program

(Med Forbehold for ændringer)

L

Lørdag er der afrejse fra Kastrup med Montenegro Airlines. Vi lander i hovedstaden Podgorica og kører i bus til Rijeka Crnojevica hvor vi overnatter.

L
Søndag vandrer vi ca. 11 km. i et smukt landskab til Skadar søen og sejler i 1½ time tilbage til Rijeka Crnojevica, hvor vi igen overnatter.
L
Mandag går vi turens mest anstrengende stræk til den gamle hovedstad i Cetinje. Over 17 km bevæger vi os først til 400 meters højde, ned igen til ca. 100 meter og slutter i 850 meters højde.
L
Tirsdag vandrer vi gennem et fredet bjergområde i nationalpark ”Lovcen” og overnatter i Ivanova Korita.
L
Onsdag vandrer vi videre i Nationalparken og overnatter samme sted.
L
Torsdag fortsætter vi vandringen i Nationalparken, men overnatter nu i Njegusi.
L
Fredag skal vi på en 4 timers smuk og lidt sej vandring fra 900 meters højde. Vi ender midt i den fredede middelalderby Kotor. Sidst på dagen tager vi bus til Stonehouse, hvor vi indkvarteres for 4 nætter i små lejligheder i Milovici.
L
Lørdag er hviledag, der er marked i Kotor.
L
Søndag vandrer vi på et lille bjerg (Vrmac) med udsigt til såvel Kotor som Tivat. Vi ender i den lille bjergby Gornja Lastva, hvorfra vi kører tilbage til Stonehouse.
L
Mandag slutter vi vandringen med en tur med udsigt over Adriaterhavet og Tivat Bugten. Vi spiser frokost i den lille havneby Bigova og sejler tilbage til Plavica Horisont og har 25 minutters vandring tilbage til Stonehouse.
L

Tirsdag kører vi i bus i små 2 timer gennem det smukke Montenegro, for at flyve hjem fra Podgorica med Montenegro Airlines.

Steen Clausen

Steen Clausen

Leder naturvandringen

Steen har et dybt kendskab til Montenegro og det tidligere Balkan, hvor han siden 1996 har arbejdet periodevis. Leder af Institut for Diapraxis, som har fokus på udvikling af organisationer og fællesskaber. diapraxis.dk

Lene Holmsgaard

Lene Holmsgaard

Underviser og guide på retræten

Medstifter af Diapraxis, advokat og konfliktmægler.
Anette Raaby

Anette Raaby

Underviser og guide på retræten

Stifter af Kongruens, Center for systemisk opstilling.

Bo Schøler

Naturvandring 2018

Uge 20 ( lørdag d. 13. – 20. maj) Kun kvinder
Uge 37  (lørdag d. 9. – 16. september) Kvinder & mænd

I uge 19 og uge 36 byder vi på andre Kvinderetræter.

Pris

Retrætepris incl. fly, lokaltransport, hotel med morgenmad, frokost (madpakke) og aftensmad på vandringen kr. 9.900

Depositum kr. 3.000 indbetales ved tilmelding. Det resterende beløb betales 8 uger inden afrejse.

Begrænset deltagerantal.

Steder

Vandringen foregår i et kuperet terræn i det smukke Montenegro. Vi går i Nationalparken Lovcen og sejler på Skadar Lake. Mest er vi i bjergrig natur, med få stop ved enkelte kirker og klostre. Vi passerer den gamle hovedstad Cetinje, og oplever markedet i middelalderbyen Kotor.

Lovcen, Montenegro

Praktisk

Har du mod på at vandre op til 15 kilometer på en dag kan du være med.

Indkvartering under naturvandringen er i beskedne gæstehuse og hoteller. Der vil være steder hvor vi overnatter 2 og 2 sammen. Under opholdet i Stonehouse sørger vi selv for dagens måltider.

Flere praktiske oplysninger på diapraxis.dk

Tilmelding

Udfyld formularen for at tilmelde dig naturvandring i Montenegro.