Bibi Schreuder

Familieopstilling for organisationsopstillere
Invitation som PDF (på engelsk)

At arbejde med organisationer når familiedynamikkerne står på spring

Familieopstilling for trænede/ uddannede opstillere

Hos Kongruens er vi stolte af at Bibi Schreuder, medejer og underviser på Hellinger Instituttet i Holland kommer til Himmelbjerggaarden i juni og september 2018 for at undervise uddannede organisationsopstillere i systemisk familieopstilling.

Bibi har i dialogen med Anette Raaby og Kongruens lagt vægt på at deltagerne har forudgående erfaring med opstilling, at de har modtaget substantiel undervisning og ved hvad der er på spil i arbejdet med opstilling.

Kurset med Bibi består af 5 dages undervisning fordelt på to moduler, og hovedvægten vil være på øvelser og refleksioner, som Bibi selv har udviklet gennem årene, og hvor hun særligt lægger vægt på den attitude man i facilitator-rollen selv tager med på job… På kursets andet modul er ‘egne cases’ hvilket her betyder ‘egne familieopstillinger’ således også på programmet.

Baggrunden for Kongruens’ samarbejde med Bibi Schreuder er at flere studerende og praktiserende opstillere i netværket har ønsket at komme dybere ind i sammenhængen mellem familieopstilling og de dynamikker der udspiller sig i organisatoriske sammenhænge. Ingen har bedre forudsætninger og større erfaring med netop dette, end Bibi Schreuder.

Der er på forhånd fem tilmeldinger til kurset, og plads til max. 20 deltagere. Forudgående uddannelse inden for organisationsopstilling ELLER familieopstilling er påkrævet. Læs om kurset med Bibi Schreuder og del gerne med opstillere i dit netværk. Invitation til kurset  med Bibi findes også som printervenlig PDF (på engelsk). Du kan også læse mere om Bibi på Hellinger instituttets egen hjemmeside.