En model vi kan se på, tale om, mærke og føle

Jimmy Schiøth om organisationsopstilling Se video på YouTubeNæste workshop

Direktør i Mak & Par Jimmy Schiøth fortæller om sit arbejde med organisationsopstilling

“At arbejde med sig selv og sin egen organisation er nærliggende”

Jimmy Schiøth tog grunduddannelsen i organisationsopstilling i 2016-17, og fungerer i dag som samarbejdspartner for Anette Raaby og Center for Systemisk Opstilling. Jimmy og Anette arbejder bl.a. i fællesskab med private virksomheder, og Jimmy vil også dukke op på den næste grunduddannelse.

I denne video fortæller Jimmy om den gevinst der er ved at arbejde med systemisk opstilling i private virksomheder. Han kommer også ind på en egentlig utilsigtet sidegevinst, nemlig at arbejde med sig selv og sin egen organisation. At se nye vinkler på de gamle udfordringer har f.eks. resulteret i nye tilbud i Mak & Pars portefølje af teambuilding og teamudvikling.

Jimmy Schiøth beskriver:

“Hvis vi forestiller os at vi har et eller andet i vores team, vores gruppe eller organisation som ikke rigtigt fungerer, der er et eller andet som vi ikke helt kan finde ud af hvad er. Når vi så bruger den systemiske opstilling, organisationsopstilling, som værktøj så bygger vi en 3D-model af det vi nu taler om, omkring det her med strategi. Så kan vi ikke alene se og tale om det, vi kan også gå ind og mærke og føle det.”

Anette Raaby holder workshops om organisationsopstilling d. 9 og 16. august, og grunduddannelsen starter d. 21 august.